Natureness

Weekendkursus i Mols Bjerge Nationalpark

Natureness drejer sig om at få ro i livet med hjælp fra Naturen, og skal selvfølgelig så vidt muligt foregå udendørs. Det må naturligvis gerne foregå et flot sted, og et af de flotteste steder i landet er lige uden for min dør i Mols Bjerge Nationalpark. Jeg bruger den meget, har mine ruter og foretrukne steder, men kan også hele tiden finde nyt at se på og lytte til.
Aarhus Universitet har i mange år haft den ene af to gårde i Strandkær midt i bjergene. Den kaldes Molslaboratoriet, hvilket fortæller, at der foregår en del forskning på stedet. Men der er også gode kursusfaciliteter, og dem arbejder jeg på at benytte mig af til weekendkurser. Jeg er sammen med et par gode hjælpere tæt på at være klar til at udbyde det første kursus til september. Så snart jeg har det på plads melder jeg det naturligvis ud.
Her er lidt tidlige forårsbilleder:

molslaboratoriet

Molslaboratoriet

Billedet viser en å

Mølleåen fra Femmøller

Billedet viser nogle kraftige bøgestammer

Bastante bøgestammer

Billedet viser Ebeltoft Vig

Havet / Ebeltoft Vig lige i nærheden