Alene tanken er nok

Prøv at forestille dig denne historie:
Du er medarbejder i et firma, og faktisk, synes du selv, en god en af slagsen. Meget pligtopfyldende og ansvarsfuld. Du har dine ting i orden, og, så vidt du ved, er chefen tilfreds med dig.
I de sidste par uger er chefen imidlertid begyndt at virke lidt anderledes, lidt fraværende, og en morgen kan han ikke engang sige ”Godmorgen”, men går lige forbi dig.
Det rammer dig faktisk lidt, og du tænker på, om du har gjort noget galt?
Lidt senere får du besked på at komme til møde på chefens kontor kl. 11. Ingen begrundelse?
Så kører ”tanketoget” løs i dit hoved: Måske er han utilfreds med mig? Firmaets økonomi skranter jo lidt. Der hár været rygter om besparelser. Jeg får garanteret en fyreseddel! Så ryger jeg på understøttelse. Hvordan i alverden skal vi klare det derhjemme? Vores nye hus var dyrt, og bliver svært at sælge. Vi risikerer simpelthen at gå konkurs. Og hvor i alverden skal vi så bo? Det her, det holder min kæreste ikke til, det ender garanteret i skilsmisse og – ja, du kan selv fortsætte.
Når du forestiller dig denne historie og lever dig ind i den, hvordan har du det så i maven? Er du begyndt at få urolige fornemmelser?
Nå, men du kommer til mødet, og chefen fortæller dig, at han er syg og skal opereres, og være væk i 4 uger, og han vil høre, om du kan overtage ledelsen af firmaet så længe, naturligvis mod lidt ekstra betaling — !

Det var den gode historie.
Faldt maven så lidt til ro igen?

I den mindre gode udgave blíver du rent faktisk fyret, på grund af – besparelser.
Chokeret spørger du: Hvorfor er det netop dig, der bliver sparet væk, og ikke en af dine kolleger? Se, det får du ikke rigtig et klart svar på, og dét betyder meget nemt, at du nu resten af livet, med jævne mellemrum, især i nye sårbare situationer, kan spekulere rigtig meget over denne uretfærdighed. Var det dig, der ikke duede, eller var det chefen, der var dum og aldeles uretfærdig?
Du har fået dig et uløseligt og samtidig meget sejlivet problem.
Hvordan har maven det nu?

Selv en sådan frit opfundet historie, uden sammenhæng med virkeligheden, kan vi blive fanget af i tankerne, og leve os ind i / fusionere med.
Ofte skal der ikke mere end en lille uskyldig hændelse til, før vores fantasi løber af med os og starter tankekrigen igen.
Heldigvis kan vi træne os selv i at defusionere / komme ud af tankernes greb igen.