Natureness

Min profil

Jens E. M. Mikkelsen

Jens E. M. Mikkelsen

Jeg oprettede Forlaget Natureness i 2016 med henblik på at udgive mine egne bøger med frie tekster og fotos om naturen i Mols Bjerge og omegn. “Morgenlys Over Mols Bjerge” er min første bog, der udkom i 2017.
Min anden bog, “Uregelmæssigheder, Naturdigte og billeder fra Mols Bjerge” kom i 2019.
Se mere her: “Morgenlys over Mols Bjerge” og “Uregelmæssigheder“.
Jeg tilbyder “Guidede Ture i Mols Bjerge, på Kalø og i Ebeltoft“.
Endvidere tilbyder jeg kurset “Natureness sansebad i Mols Bjerge“.
Jeg er uddannet natur og miljø teknolog (Vejlby Landbrugsskole 2005, målrettet assistentarbejde for biologer), samt lærer (biologi og geografi, Aarhus Seminarium 1977).
Arbejdede endvidere 1972 – 1977 som assistent for biologerne på Vildtbiologisk Station Kalø med forskning i vandfugle.
Jeg har som ornitolog og naturinteresseret i det hele taget set på natur og især fugle over den halve verden.
Jeg er selvlært som naturfotograf, men med rigtig gode kurser hos naturfotograf Morten Hilmer (Nordvestjylland 2016, Svalbard 2017, Nordvestjylland 2018).
I 1990’erne arbejdede jeg i forbindelse med mit revalideringsarbejde også med fjeldvandringskurser i Norge.
Jeg er uddannet guide i Nationalpark Mols Bjerge, og nyder at dele mine gode natur og kultur oplevelser med andre.
“Natureness” startede som et undervisningskoncept, jeg udviklede for stressramte i 2012. Jeg lavede sammen med gode kolleger mindfulness baserede stresshåndteringskurser med undervisning i teori, yoga og meditation for borgere i Aarhus Kommune 2007 – 2016. Herunder afprøvede vi igennem 2 år Natureness ideerne med succes. Jeg har efterfølgende videreudviklet konceptet til almen brug, fordi det er min oplevelse, at alle mennesker har gavn af stille og meditative naturiagttagelser (se menu punktet “En God Dag“).
Jeg er uddannet stressvejleder hos Center for Stress, København, 2007.
Uddannet Mindfulnessinstruktør hos cand. psyk. Loney Skaaning i 2007.
Uddannet ACT instruktør ( Acceptance and Commitment Therapy) hos cand. psyk. Anne Agerbo, samt hos dr. Russ Harris, Australien (gennem ACT Danmark) 2013 og 2014.