Nærvær i nuet

En lille historie:
“Tusindvis af dejlige forårsbilleder flyver forbi mine øjne, mens vi kører på motorvejen mod Aarhus. Jeg er passager i dag.
Jeg stirrer ud af vinduet og ser det alt sammen, men ænser ingenting. Min opmærksomhed er et helt andet sted, inden i, i mine tanker. Jeg grubler – for ethundredeogsyttende gang grubler jeg over den samtale med Mogens!
Han var altså et bæst dengang, fattede ikke en meter af, hvad jeg sagde, eller ville   ikke – .
Og jo mere jeg tænker over det, jo mere sikker er jeg på, at han bare hånede mig!
Jeg har selvfølgelig tænkt mere end en gang, om det kunne være min egen fejl, men det var det ikke! Det vár ham, der var et fjols!
Nå, men næste gang jeg møder ham, får han svar på tiltale! Jeg ved helt præcist, hvad jeg vil sige til ham. Jeg har tænkt det igennem hundrede gange og lært det udenad, bliver ved med at gentage det for mig selv, for at være sikker på ikke at glemme det. Så hvis jeg nogensinde møder ham igen – .
Min kone siger et eller andet til mig, men jeg hører det ikke. Hun må skubbe til mig, før jeg vågner op: “Er det her, vi skal dreje af?” Jeg kommer til mig selv, og svarer bekræftende.
Jeg har fået ondt i maven af alt det tænkeri, irriterende, men jeg kender det, sådan har det været de sidste tre år.
Jeg tænker, at hvis jeg bare kunne møde ham igen, så skulle jeg nok få løst den knude – og ja, han er flyttet, og ja, jeg ved ikke hvor hen, men hvis bare – .”

I musikken hedder det en “ostinat” (😊), en melodi, der bliver ved med at køre i det uendelige.
Hvordan kommer jeg af med sådan en historie, hvordan får jeg den ud af hovedet? Det kan jeg ikke. Den menneskelige hjerne er ikke konstrueret til bevidst at kunne slette tanker. Jeg er nødt til at acceptere, at historien frem over er en del af mig og mit liv. Men jeg vil også opdage, at netop det at acceptere den, får den til at fylde mindre.
Hvordan bliver jeg så nærværende i nuet igen? Det kan til gengæld trænes.
I Natureness arbejder jeg i den forbindelse med iagttagelse og registrering.
I historien oven over stirrer jeg ud af vinduet og iagttager alt det vi kører forbi, men “ænser ingenting”. Min opmærksomhed er et helt andet sted, og jeg er blevet både blind og døv over for mine omgivelser. Det er her registrering kommer ind. I det øjeblik jeg bevidst registrerer, hvad jeg ser og hører lige nu, ved i mine tanker at sætte ord på, tvinger jeg min opmærksomhed over på det, jeg registrerer, og træner altså – nærvær i nuet.
Jeg er naturuddannet og kan godt sætte navne på meget af det, jeg kører forbi, men det er ikke nødvendigt. Det er rigeligt at sige til sig selv: “der sidder en sort fugl med gult næb” eller “der svæver en stor rødlig fugl med kløft i halen”, eller “der ligger en stor gul mark”osv., og “hov, nu siger min kone noget til mig”.
Nu sker der som regel ret meget på sådan en køretur, og det kan være ret uoverskueligt følge med i, så jeg vil bestemt anbefale at starte denne træning i fred og ro på en vandretur i naturen, hvor du kan stoppe op, og sætte fokus på en ting af gangen, og oven i købet nyde roen.

Den Italienske Sti

Lidt billeder fra Den Italienske Sti her lige midt i foråret, hvor egetræerne står med nyudsprunget gulgrønt-med-lidt-brunt-i løv, og vildæblerne blomstrer om kap med mælkebøtter og forglem-mig-ej.

_dsc3123web aebleblomsterweb
_dsc3129web _dsc3142web

Weekendkursus i Mols Bjerge Nationalpark

Natureness drejer sig om at få ro i livet med hjælp fra Naturen, og skal selvfølgelig så vidt muligt foregå udendørs. Det må naturligvis gerne foregå et flot sted, og et af de flotteste steder i landet er lige uden for min dør i Mols Bjerge Nationalpark. Jeg bruger den meget, har mine ruter og foretrukne steder, men kan også hele tiden finde nyt at se på og lytte til.
Aarhus Universitet har i mange år haft den ene af to gårde i Strandkær midt i bjergene. Den kaldes Molslaboratoriet, hvilket fortæller, at der foregår en del forskning på stedet. Men der er også gode kursusfaciliteter, og dem arbejder jeg på at benytte mig af til weekendkurser. Jeg er sammen med et par gode hjælpere tæt på at være klar til at udbyde det første kursus til september. Så snart jeg har det på plads melder jeg det naturligvis ud.
Her er lidt tidlige forårsbilleder:

molslaboratoriet

Molslaboratoriet

Billedet viser en å

Mølleåen fra Femmøller

Billedet viser nogle kraftige bøgestammer

Bastante bøgestammer

Billedet viser Ebeltoft Vig

Havet / Ebeltoft Vig lige i nærheden

 

Velkommen til min Natureness blog og hjemmeside

Jeg vil aller først skrive lidt om mine tanker om Natureness, og hvorfor jeg arbejder med at udvikle et nyt koncept.

 For 9 år siden begyndte jeg at undervise stressramte i stresshåndtering på Arbejdsmarkedscenter Nord i Aarhus Kommune.
Tilbuddet hed Stress og Jobmestring. Vi lavede holdundervisning med op til 12 mennesker på et hold, 4 hold om året. Vi var dengang et team på 5 med en fysioterapeut, en socialrådgiver, en psykolog, en jobkonsulent, og så mig som underviser.
For 8 år siden blev fysioterapeuten og jeg uddannet som Mindfulness instruktører. Mindfulness meditation har fra starten været en meget vigtig del af tilbuddet. Vi har de seneste 3 år videreudviklet vores Mindfulness undervisning med ACT, Acceptance and Commitment Therapy, den såkaldte tredje vej i kognitiv terapi.
Vores undervisning var i begyndelsen udelukkende et indendørs foretagende, som foregik i et undervisningslokale og i en gymnastiksal. Vi begyndte dog ret hurtigt at indføre naturture, bl. a. i forbindelse med Mindfulness, hvor vi gik i skoven og lavede se-meditation og walking-meditation.
Fra starten var vi opmærksomme på et helt nyt spændende emne, importeret fra Sverige, kaldet terapihave. Svenskerne havde allerede da omkring 40 terapihaver beregnet til rekreation for patienter, der var blevet opereret m. m. Men det var især en forsknings-terapihave på landbrugsuniversitetet i Alnarp nord for Malmø, der var interessant, fordi de brugte den specielt indrettede have til stressramte.
Vi kom på et to dages kursus i haveterapi i Alnarp, og var fyr og flamme med det samme. Vi manglede bare haven. Vi havde faktisk, og har stadig, et areal på 2,5 ha klart nord for Aarhus, men manglede penge til opbygningen. Så vi søgte fonde, og fik afslag.
Samtidig mødte vi andre, der var i samme situation, og kom med i et godt landsdækkende netværk omkring emnet stress og natur.
Vores gode kolleger på Arbejdsmarkedscenter Syd har en dejlig park langt ude på landet og startede et udendørs stresstilbud op.
På det seneste er man i Hørsholm nord for København ved at opbygge en forsknings terapihave efter svensk mønster. Jeg var med til at tage “det første spadestik”.
Sommerfugl Nældens takvinge på eng kabbeleje

Nældens takvinge på eng kabbeleje

Efterhånden begyndte det at gå op for mig, at jeg hørte rigtig meget om, hvordan en sådan have skulle indrettes, men ikke så meget om, hvad man skal foretage sig i den. Svenskernes idé var, at man hovedsagelig skulle opholde sig i haven på de steder, der nu passede til det niveau, man var på. Så arbejdede man også lidt med kunstterapi og afspænding, og kunne også gå videre med lidt praktisk havearbejde.
Alt dette fik mig til at tænke to ting:
1. Når vi nu ikke kunne få en have, kunne vi så ikke bruge den dejlige natur, der er rigtig meget af rundt omkring Aarhus?
2. Kunne vi udvikle en speciel metode i denne sammenhæng?
Vi gik i gang med at lave forsøg.
Ud fra mine mangeårige naturinteresser inkl. professionelt fuglekiggeri lavede jeg 14 “oplevelsesrygsække”. Man kan købe rygsække med indbygget stol, så man kan sidde ned og iagttage, meditere, hvile m. m. Jeg forsynede dem med mavebælte, så det er hoften og ikke skuldrene, der bærer vægten. Sækkene blev indrettet med kikkert, lup, fuglebog og blomsterbog, samt fyldt madkasse med køleelement i låget og lidt “køkkenapparatur” med sprittabletter til at koge the m. m.
Vi tog på dagture og lavede Mindfulness undervisning undervejs. Det gik rigtig fint, men der var dog lidt toiletproblemer, ligesom det også blev temmelig koldt sidst på året.
Så var der det med at udvikle en speciel metode.
Jeg har som sagt arbejdet professionelt med biologi, og lærte for mange år siden på Kalø de grundlæggende metoder for iagttagelse og registrering (notater, beskrivelser, tegninger, fotografier). Jeg ved også, hvor meget disse metoder skærper min opmærksomhed i nuet, når jeg er på tur. Vågen iagttagelse, for at opleve så meget som overhovedet muligt, og registrering, fordi det tvinger mig til at reflektere, formulere og altså yderligere erkende, hvad det er, jeg oplever. Opmærksomhed i nuet, det kender vi fra Mindfulness. Samtidig ved jeg jo også af god erfaring, at naturen giver rigtig megen glæde, som er meget vigtig “medicin” mod stress. Endelig danner naturens kamp for overlevelse baggrund for både medfølelse og taknemmelighed.
Det var dette, der gav mig ideen til Natureness naturiagttagelser, fra indre til ydre opmærksomhed.
Fugl En allike på en grøn eng

En allike lige midt i foråret

Rammen om projektet blev altså:
Natureness naturiagttagelse, fra indre til ydre nærvær. Et pædagogisk supplement til ACT og Mindfulness.
Og indholdet?
Jeg har en del slagord, når jeg underviser, hvoraf nogle af de vigtigste er “Glæde og mestring”, “Det er faktisk meningen at livet skal være sjovt”, “Drop den dårlige samvittighed” og “Giv dig selv en god dag”. Bl. a. ud fra det blev overskriften for indholdet “En god dag”.
Jeg formulerede et forslag til en god dag med 10 punkter.
Det starter med morgenbad, yoga og meditation, dvs. træning af indre nærvær.
Så først er der plads til morgenmad.
Der efter følger træning af ydre nærvær i form af en naturtur med rygsækken på, og iagttagelse og registrering.
Så lidt gode råd om at komme hjem og fortsætte dagligdagen med fortsat øvelse i fokus på glæde over livet, og til sidst lidt om at afslutte dagen på en god måde.
Jeg har samlet det hele i en Natureness kasse i A5 format, der indeholder en CD med speciel tilrettelagt Natureness Yoga, en CD med speciel tilrettelagt Meditation på Kroppen, en lille grundbog med lidt ACT teori m. m., en notesbog, en dagbog, en skitsebog, en æske akvarelblyanter, en pensel, en blyant med viskelæder, samt et passepartout (til at afgrænse verden).
Kassen er prøvet af på vores stresshold gennem 2 år.
Ved siden af alt dette dyrker jeg selv fortsat Natureness i fritiden, og det har jeg også tænkt mig at skrive lidt om fortløbende på denne blog.